Påske Cheesecake med Citron/Vanilje smag

Bund

225 g. digestive kiks

115 g. smeltet smør


Fyld

2 stk. æggeblomme

8 spsk. sukker

2,5 tsk. vaniljesukker

300 g. flødeost naturel (det behøver ikke være den dyre)

3,75 dl. piskefløde

2-3 spsk. citronsaft

5 blade husblas


Gelé

230 g. citronsaft

200 g. sukker

2 dl. vand (erstat gerne lidt med ekstra citronsaft, hvis du har overskud)

6 blade husblas

6 dråber gul frugtfarve


Det passer fint at lave cheesecaken i rækkefølgen bund, fyld, gelé, da delene skal køle mellem hver. OBS på at det tager ca. 4 timer incl. køletid.

Bund

Put kiksene i en plasticpose og smadr dem med hånden. Smelt smørret i mikrobølgeovnen og mix det sammen.

Læg bagepapir over den flade bund i en springform med diameter på 25cm. Luk den og spray lidt smørspray på siderne.

Fordel bunden jævnt i bunden - og pres det godt sammen. Sæt på køl.

Fyld

Lig 5 blade husblas i blød i koldt vand i en skål.

Pisk æg, sukker og vaniljesukker.

Vend flødeosten i - sørg for at få evt. klumper most (uden at piske det).

Pisk fløden til en let flødeskum. Vend det hele sammen.

Hæld citronsaft og drænet husblas i en skål og giv det 25 sek i mikrobølgeovnen (eller til det er helt smeltet).

Tag 2 spsk. af flødeost-blandingen og put den over i din husblas-blanding. Rør det godt ud, så du ikke har klumper. Gør det en gang til. Herved sænkes temperaturen på husblassen inden den hældes over i hele flødeostblandingen. Rør til sidst det hele godt sammen.

Hæld det ned i springformen, på kiksebunden.

Smid det i fryseren 30 min og så 3-4 timer i køleskabet.

Gelé

Skal først laves kort inden det skal hældes på kagen.

Læg 6 blade husblas i blød i koldt vand.

Opløs sukkeret i citronsaften og vandet under opvarmning i en gryde.

Tag gryden af varmen, tilsæt gul frugtfarve og rør den drænede husblas ud i massen.

Når du skal hælde geléen på resten, er det vigtigt at fyldet er stift, at geléen ikke er alt for varm - og at strålen ikke er for kraftig - ellers bliver toppen ikke klar. Brug gerne en grydeske til at hælde ud over, før det rammer fyldet.

30 min i fryseren igen og så 1 time i køleskabet.

Man kan løsne kagen fra kanten med en opvarmet kniv og så pynte med små påskeæg på toppen.

Den er ikke ringere dagen efter, men pynten bliver hurtig grim.

De ting der blogges her er private, i den forstand, at de ikke må bruges andre steder og i andre sammenhænge, uden bloggerens skriftlige tilladelse. Bloggen omhandler personerne Wilmer Engberg, Maya Engberg, Nynne Engberg, Lisbeth Engberg og Kasper Engberg...